Bagom Rolykke - Hjem, militært hovedkvarter og pensionat

Profilbillede
Julie Lundblad

Helt tæt på Sæbygaard Skov og Sæby Å finder man den historiske bygning Rolykke, der i dag tjener som pensionat. Rolykke blev bygget af godsforvalter N. Jacobsen, der i 1889 lejede et stykke jord hvorpå Rolykke blev opført i 1892. 


Foto: Arkiv.dk / Åen i Sæbygaard Skov der lå i området nær Rolykke

Selve navnet stammer fra tiden mellem 1894-97, hvor forfatter Gustav Wied sammen med kone og deres søn boede i huset. I husets østlige ende skulle der nemlig være ro til arbejde, mens man i husets vestlige ende kunne hygge sig og være lykkelig, hvorfor huset blev opkaldt ‘Rolykke’.

Gustav og hans kone Alice Tutein blev gift i soveværelset på Rolykke. Tuteins far brød sig nemlig ikke om, at parret havde undfanget hele to børn uden for ægteskab. Derfor blev de efter fødslen af deres andet barn viet på Rolykke. 


Foto: Arkiv.dk / Gustav Wied

Familien Wied forlod huset i 1897, hvorefter den i 1901 blev solgt til skovfoged M. Friis og hans kone Edel Maria Friis. De to drev et sommerpensionat på Agerledet, hvorfor Rolykke nu også blev til sommerpensionat. 

Huset der oprindeligt var bygget i et plan, fik nu to yderligere etager med værelser til udlejning. Her kostede et værelse med pension en sum af 3 kroner og var yderst populært og velbesøgt i starten af 1900 tallet. 

Af de besøgende var også forskellige kunstnere. Eksempelvis besøgte malerne Peder Mønsted og Viggo Lange samt den kongelige hofoperasanger Emil Holm hyppigt stedet.

 
Foto: På Rolykke kunne kunstnerne få inspiration til deres værker. Her et maleri af Peder Mønsted af Sæby Å

Under 2. Verdenskrig overtog den tyske værnemagt og Gestapo bygningen, som militært kvarter og kontorer til de tyske officerer i området. Efterfølgende overtager Forsvaret huset i 1964, og i de efterfølgende år er der hovedkvarter for Hjemmeværnsdistrikt Vendsyssel. 

For nylig er Rolykke genopstået som pensionat efter et lokalt ægtepar har overtaget huset og forvandlet stue og første sal til lejligheder og fællesstue. 

Kilde: Arkiv.dk
Flere artikler